Kreativitet

Nogle gange, eller faktisk ret ofte, er det virkeligt svært for mig at forberede mine yogaklasser. De tre meter fra spisebordstolen og ind til mit yogarum er en lang og besværlig vej. Helt ærligt har jeg faktisk været lidt skamfuld over det, nok fordi jeg ikke selv forstod, hvad det handlede om. Det burde ikke være sådan, når jeg nu elsker det, jeg gør; jeg elsker at praktisere yoga og formidle det.

Men når jeg først har bevæget mig ind på yogamåtten, sker der altid noget. Jeg ligger på måtten og venter, og så tager noget form – en følelse, en smag, en stemning eller et behov for nogle bestemte øvelser – alt sammen noget, som jeg kan give videre.

Som nogle af jer måske ved, har jeg fulgt nogle kurser i kreativitet på det sidste. I den forbindelse har jeg opdaget, at trægheden og modstanden er et vilkår, som går hånd i hånd med alle kreative processer. De, som skriver, de, som maler, de, som synger, og de, som skal finde på noget at lave til aftensmad, mærker det alle.

Det, vi mærker, er i virkeligheden angsten for det ukendte. At åbne sig op for noget, der er større end en selv – noget, som man ikke kender i forvejen – og så lade det filtrere igennem sig og blive til et produkt, en klasse, et skriv eller hvad det nu måtte være.

Vi har alle vores egne, forskellige grænsevogtere, som krydser deres sværd foran os på vores vej ud imod det ukendte.

Og vi lever alle i et spændingsfelt mellem vanens magt og skridtet ud imod det ukendte.

Måske kender du selv til at ønske at skabe, producere eller forny dig selv, men at vejen dertil føles træg?